Min mormor bor inde i Bredgade i Københavns centrum. Hun er faktisk en snu gammel dame. Dame skal vist skrives med stort D her. Hun er meget kræsen, og det huer hende bestemt ikke, at hun ikke må gå udenfor, når det passer hende. Men her i det sidste års tid har vi brugt meget tid på at overbevise hende om, at det ikke er så godt, at hun går ud, uden at der er nogen, der ledsager hende.
Ikke alene
Der er flere grunde til, at vi ikke vil have, at hun går ud uden ledsagelse. En af dem er naturligvis Covid 19. Men en anden er, at hun er glemsom. (Ja, hun lider af alzheimers.) Og det kan være farligt for hende. Hun kan gå vild. Hun kan glemme, hvor hun bor, og ikke finde tilbage. Og vi vil ikke risikere, at hun går ud, og bliver smittet. At få hende til at forstå, hvorfor hun skal bære mundbind, er umuligt.
Så, vi bruger meget tid sammen med hende. Det er svært. Somme tider kan hun ikke genkende os, når vi er hos hende. Men hun kan godt genkende den låsesmed, der konstant kommer og låser op for en kvinde, der bor på den anden side af gaden. Hun glemmer ofte sin nøgle.
Er det en låsesmed?
Det er i hvert fald det, min mormor siger. Hun sidder jo ved sit vindue og iagttager alt, hvad der sker nede på gaden. Det er hun nok ikke den eneste, der har gjort her i løbet af det sidste års tid. Vi har jo alle sammen været mere eller mindre spærret inde – og vores eneste kontakt med omverdenen har været via vores vinduer. Nu, hvor jeg har brugt et par dage sammen med min mormor, ved jeg så, at det ikke er en eller anden låsesmed i København, som kommer og låser kvinden ovre på den anden side af gaden ind. Det er hendes kæreste. Det er helt klart.Sådan er det her på Frederiksberg.
Kæresten er elegant
Det er en meget elegant mand. Han er meget velklædt. Kører rundt i en kæmpestor bil, som ser meget dyr ud. Og jeg har da også set, at han altid ledsager kvinden, når de låser sig ind i bygningen. Det er ikke noget med, at hun står og venter i lang tid på, at en låsesmed skal dukke op. Nej, slet ikke. Det er et par. De er forelskede. Og det er faktisk rart at se, at folk er forelskede. Det giver ligesom håb for fremtiden. Det er jo svært nok bare at overleve i disse besynderlige tider.
Men jeg undrer mig over, at min mormor tror, at det er en låsesmed. Hun kan da se, at de kender hinanden – godt. Du ved intimt! Hvorfra kommer de tanker? Er det hendes sygdom, som får hendes hjerne til at blande forskellige minder og situationer sammen? Jeg ville virkeligt ønske, at jeg var hjernespecialist. Jeg forstår ikke, hvad der sker inde i hovedet på hende. Og jeg er ked af, at jeg ved, hvor det ender. Hun er jo en dejlig dame. Måske en original.