Der er lige sat nye batterier i, det gjorde jeg i går, svarede jeg min kone, da hun beklagede sig over, at vores babyalarm ikke virkede. Hun troede, at der bare skulle skiftes batterier, men der var åbenbart noget andet galt.
Så lidt efter sad jeg ved spisebordet og skilte apparaterne ad i håbet om, at jeg kunne finde en eller anden helt åbenlys fejl, som jeg bare kunne fikse på stedet. Og jeg var heldig, for er var en løs ledning i den modtager, vi har inde i huset. Jeg glædede mig over, at jeg for ikke så længe siden købte en lille loddekolbe, jeg skulle bruge i en anden anledning. Jeg fik hurtigt loddet ledningen på igen, og så virkede alarmen, som den skal.
Jeg fik et kærligt knus af min kone. Hun bliver altid så stolt af mig, når jeg fummelfingrede fyr kan finde ud af at reparere et eller andet. Det sker nemlig ikke så tit.
Der er ikke ret meget babyudstyr, som er elektrisk drevet, kom jeg til at tænke på. Hvem har nogensinde hørt om for eksempel en højstol, der kan højdereguleres ad elektrisk vej? Nå, det ville vist også være lige i overkanten med hensyn til ekstravagance. På vores Leander stol kan vi helt manuelt flytte sædet, så det kommer til at passe i højden til det bord, hvor Rikke skal sidde.
Vores lille guldklump fylder snart et halvt år, og hun er begyndt at kravle en del rundt på gulvet. Min kone og jeg er ret overbeviste om, at hun kommer til at kunne gå relativt tidligt, for hun har faktisk godt styr på sine bevægelser.
Men som min kone siger, så skal hun helst ikke begynde at gå alt for tidligt, for det giver bare en risiko for, at hun bliver hjulbenet. Jeg har aldrig protesteret mod det, selv om jeg er overbevist om, at det bare er noget ammestuesnak. Og under alle omstændigheder begynder Rikke nok at gå, når hun selv vil, og så kan vi ikke holde hende fra det.
Men jeg kan godt se, at det er ved den tid nu, at jeg skal have monteret et trappegitter ovenfor de fire trin, vi har mellem stuen og alrummet, for Rikke kravler nu så livligt rundt, at vi ikke kan være sikre på, at en af os opdager det hurtigt nok, hvis hun nærmer sig den lille trappe.
Jeg nævnte det for min kone, som var helt enig med mig, og så foreslog hun, at vi sammen kørte ind til den forretning med babyudstyr, som vi normalt handler i, for hun ville også gerne have en ny og billig pusletaske, fordi vores nuværende er ved at blive lige lille nok i længden, når den bliver slået ud og skal fungere som underlag for et bleskift. Eller rettere: Rikke er ved at vokse sig fra den.
Herhjemme har vi en god og stor puslepude på bordpladen ude i badeværelset, men når vi er i byen, er det nu rart med en pusletaske, der er stor nok til babyen.