Generelt

Fantastiske lokaler

Sommetider er man bare nødt til at stole på, hvad andre siger og gør for én. Jeg har selv erfaret det. For nogle år siden havde jeg fuldkommen mistet selvtilliden, og i den periode var det min daværende chef, som samlede mig op. Han fortalte mig – med hårde ord – at jeg skulle lægge lillepigeattituden væk. Jeg skulle indse, at jeg er klog og kan meget mere, end jeg troede. Han hjalp mig. Meget. På sin måde. Jeg kan huske, at han var meget large med at give mig fri, når jeg havde det dårligt. Når jeg gik ind i de her sorte huller, som kaldes depression. Han gav mig mulighed for at flekse. Jeg kunne møde ind, når det passede mig. Jeg kunne gå fra arbejdspladsen, når det passede mig.

Videreuddannelse

På et tidspunkt, hvor jeg havde det rimeligt godt, tilbød han mig noget videreuddannelse. Han havde været i kontakt med min fagforening. Havde talt med dem om mulighederne for fælles finansiering af efteruddannelse til mig. Min fagforening var ikke afvisende, men krævede en del papirarbejde for, at det kunne lade sig gøre. Min chef fik papirerne lavet. Og jeg fik så et tilbud fra ham om at komme på forskellige kurser. Han foreslog selv, at jeg først kom på et kursus i præsentationsteknik.
Hans argument for, at jeg skulle det, var, at han havde lagt mærke til, at jeg udtrykker mig meget igennem kropssprog, og at det nogle gange bliver misforstået. Da han sagde det til mig, misforstod jeg ham fuldkomment. Jeg troede faktisk, at han ville fyre mig. Jeg blev gal i hovedet. Fortalte ham, at jeg bestemt ikke har brug for noget som helst kursus.

Kursus i geniale konferencelokaler

Han fik mig beroliget. Det tog noget tid. Men da jeg var faldet til ro, kunne han så forklare mig, at han ikke mente det med kropssproget negativt. Tværtimod. Han mente det positivt. Ville bare hjælpe mig videre. Eventuelt se nærmere på mine muligheder for at få en bedre stilling i firmaet. Jeg lyttede. Takkede. Og kom på kursus i præsentationsteknik, som i øvrigt blev afholdt inde i centrum i nogle yderst lækre konferencelokaler. Det var faktisk spændende. Det gav mig mange input. Det gav mig lyst til at udfordre mig selv. Og til at udforske lidt mere om, hvordan vi bruger kroppen og taler med den.

Det var et godt kursus

For at gøre en lang historie kort så endte det med, at jeg – efter at have gennemført kurset – besluttede mig for at gå på halvtid på jobbet. Jeg havde udviklet en plan: Jeg ville læse etnologi. Lære mere om, hvorfor og hvordan vi opfører os, som vi gør. Gør det, vi gør. På den måde, vi gør. Og forstå hvorfor. Min chef blev selvfølgelig overrasket og lidt skuffet, da jeg meddelte ham, at jeg vil arbejde halvtid for ham. Men han forstod min motivation for at læse på universitetet. Og vi fik en lavet en ny kontrakt.

Jeg har siden da brugt en del tid på mine studier. Og i dag kan jeg kalde mig selv for etnolog. Med speciale i takt og tone og hvorfor. Og det er noget, der kommer mig til hjælp på mit halvtidsjob. (Og nej: Min yndlingsforfatter hedder ikke Emma Gad!)

Ekhard (Author)