Alle er ved at være parate til, at vi skal ind i juleræset. Der er allerede masser af forretninger, der har pyntet op til jul. Og der er massevis af tilbud, som man kan benytte sig af – hvis man vil. Heldigvis er det ikke obligatorisk. Du kan selv vælge, hvad du vil. Vil du benytte dig af det tilbud, du ser på et site: ”Køb keyboard til musikeren derhjemme. 12 rentefrie rater”. Eller ”salg af digital piano. Fri fragt”. Jo jo, der er tilbud nok. Og lige om lidt så er det Black Friday, så kommer der endnu flere og sikkert endnu bedre tilbud.
Jeg er ret modtagelig
Selv er jeg meget modtagelig overfor den slags tilbud. Om det bare handler om, at man kan købe 6 svinekoteletter på tilbud, eller om det er en smart, ny vinterfrakke, er sådan set ligegyldigt. Mener jeg, at jeg har behov for det, så tager jeg imod det. Og det sparer mig da penge. Det er jo en fordel, der er værd at tage med.
Forleden tog jeg imod et tilbud jeg så. Jeg kom forbi en forretning. Der var en gut, som stod og delte sådan nogle flyers ud, og jeg fik stukket én i hånden. Jeg læste den. Et af tilbuddene var godt: ”Køb røgmaskine til din næste fest. Få 5 liter væske med gratis.”
Til min næste fest
Det var lige tilbuddet, jeg havde brug for. Jeg skal jo holde fødselsdagsfest om to uger. Så jeg gik tilbage til forretningen og undersøgte mere om tilbuddet. Den var god nok. Jeg købte røgmaskinen og måtte så også slæbe de 5 liter røgvæske med mig. Det blev ærlig talt lidt tungt for mig at bære på. Men lige så snart jeg havde fået læsset varerne ind i bilen, kunne jeg ikke mærke, at jeg havde slæbt på både væske og røgmaskine. Jeg blev glad. Jeg havde nemlig fået en idé til festen. Jeg kan godt lide at holde fester med temaer. Så min fest om to uger skal selvfølgelig bygges op over temaet disko.
Min diskokugle
Jeg har sådan en stor diskokugle nede i kælderen. Den blev også købt på tilbud for en del år siden efterhånden. Den skal op. Og med røgmaskinen som supplement, så bliver det alle tiders til dansegulvet, som skal etableres midt i stuen. Jeg skal huske at finde den gamle pladespiller frem. Og alle de gamle albums jeg har med diskoteksmusik. Ja, der skal danses. Der skal festes. Det bliver fedt. Der skal ikke streames musik. Overhovedet ikke. Jeg skal have overtalt en af mine gode venner til at være DJ. Han er ret god til det. Og ja, jeg skal naturligvis have 80’er-tøj på: Ballonbukser, hjemmestrikket silkebluse og pumps. Skal jeg gå til frisøren og få lavet krøller i håret? Det kunne jeg godt finde på.
Og så skal der serveres drinks. Farvestrålende drinks. Alle skal glemme, at vi er inde i den kedeligste måned på året. November. Vi skal bare more os og tænke på, dengang vi var 23 år gamle, og fremtiden så lys ud. Vi skal ikke snakke politik og børneopdragelse. Vi skal bare more os.