Vedligehold din biopejs

Om du har betalt i dyre domme for din biopejs eller ej, så bør du stadig være interesseret i at vedligeholde din biopejs. Det er egentlig ikke fordi det på nogen måde øger sikkerheden, men nærmere fordi at det øger biopejsens levetid. Med lidt simple råd kan du gå i gang med at genopfriske din biopejs.

Giv lidt kærlighed til brændkarret

Det første og oftest mest beskidte er selve brændkarret. Det eksponeres for flammerne og kan derfor få lidt sod på sig, og det kan til tider også se ganske slidt ud. Måske har du også spildt på overfladen af det, hvilket selvfølgelig heller ikke gør noget godt for udseendet. Brændkarret er derfor det mest oplagte at tage fat på først.

Har du et brændkar uden svampesystem bør du skylle det indimellem idet der godt kan dannes lidt sodrester i brændkarret. Har du et svampesystem i pejsen bør du bare tage den indevendigt med et stykke køkkenrulle for at fjerne det værste snavs, skulle der være lidt støv eller sodflager i selve pejsen kan du tage en fugtig klud og fjerne det.

Toppen af brændkarret bliver naturligt slidt af varmen det udsættes for, og det er jo lidt ærgerligt, derfor har jeg et lille trick til dig. Du kan med siden af en grov svamp få toppen til at se så ny ud som muligt ved at køre svampen med årerne i jernet. Gør du det den forkerte vej (imod årerne) vil metallet se nedslidt ud. Såfremt du gør det grundigt kan den blive så god som ny, og den forkerte farvenuance det har fået forsvinder.

Resten af pejsen

Groft sagt er der ikke meget mere der skal vedligeholdes idet en biopejs som sådan er et ret simpelt koncept. Det der er tilbage er selve bagpladen af biopejsen, idet flammerne rører ved den kommer der en lille smule sod på, oftest kan man dog ikke se det idet bagpladen er sort. Du kan fjerne det nemt med et stykke køkkenrulle eller en fugtig klud. Bagpladen kan til tider godt få en lille nuanceforskel idet den midterste del hvor flammen er, bliver udsat for meget varme sammenlignet med de yderste dele af pladen. Der er umiddelbart ingen løsning, og jeg kan kun fraråde dig at male den – det bedste råd her er at lade det være.

Har du som mange en biopejs der er udformet med rustfrit stål vil det være smart at købe noget stålpuds. Det kan du købe i supermarkederne og det er ganske billigt. Man kan også købe nogle mikrofiberklude, derved ser metallet dejlig nydt ud. Har du en glasfront tror jeg ikke du behøver så mange råd, det kan dog til tider betale sig lidt at snuppe kluden på indersiden for at fjerne eventuel sod inden du bruger mr clean glasrens eller hvad du nu er til.

Har du andre gode råd er du velkommen til at dele dem med alle os andre ved at smide en lille kommentar – spørgsmål er selvfølgelig også velkomne!