Brug tid i haven om sommeren

BlomstSå snart den sidste sne og frost er begyndt at fortage sig, så ser vi stille og roligt familien Danmark bevæge sig ud i deres haver. Først er det entusiasterne, men så snart græsset, ukrudtet og hækken begynder at overtage, så kommer selv de dovne havefolk ud af deres vinterhi.

Hvorfor skal du hurtigt ud?

Hvis du hører til den sidste kategori af havefolk, så ender det sikkert med, at du bander dig selv langt væk hvert eneste år (til trods for at du alligevel gør det samme til næste år).

Når man først kommer i gang med at holde sin have ved lige i maj eller juni måned, så er græsset sværere at slå og det ligger ofte tilbage i klumper og ser kedeligt ud.

På samme måde har ukrudtet haft rig lejlighed til at brede sig i bede, græsset, mellem fliser og alle de andre steder hvor ukrudt har det med at kigge frem.

Det betyder, at du ikke længere vil kunne holde det nede ved at bruge en enkelt time eller to, men måske skal du bruge en helt weekend eller mere for at få bare nogenlunde styr på det. Det er surt arbejde (selv for en der godt kan lide at gå i haven) og havde du bare været ude lidt tidligere på året, så var meget tid og besvær sparet.

Effektivt havearbejde

SkovlDer er mange måder at holde sin have på og der er ikke een rigtig løsning på noget af det. På hjemmesiden www.husplushave.dk kan du finde en masse gode råd til hvordan du let holder din have pæn og hvilke hjælpemidler der kan spare dig for en masse manuelt arbejde.

Eksempelvis er det vanvittigt at bruge en lille håndsav hvis du skal have fældet træer eller skåret større grene af. Havde du i stedet valgt en elektrisk grensaks, så kom du hurtigt omkring opgaven og helt uden at bruge kræfter.

Det koster naturligvis nogle penge, men hvis du passer på værktøjet, så holder det mange år ud i fremtiden.

Hadeopgaven græsslåning

For rigtig mange er græsslåning en af de kedeligste opgaver der findes. Hvis sol og regn bliver fordelt ligeligt, så gror græsset så meget at man bliver nødt til at slå det hver eneste uge. Afhængigt af din have størrelse, så kan det tage alt fra 30 minutter til flere timer.

Nu ved jeg ikke med dig, men at skulle bruge flere timer HVER weekend på at slå græsset, er ikke lige det jeg forbinder med at holde fri.

Hvis man vil kan man købe en robot plæneklipper der gør arbejdet for dig. Den er dyr og man skal lige vende sig til den måde den klipper på, men hvis du køber en i en god kvalitet, så kommer du til at blive meget tilfreds. Græsset vil altid være trimmet og du sparer mange timer hver eneste weekend.

Eneste ulempe ved at købe alle de mange maskiner (udover at det koster penge) er, at du ikke får den samme motion som du ellers ville have fået. Så husk at få løbeskoene på og kom ud i naturen på anden vis.