Generelt

Væveriet

Min kone og jeg driver et mindre væveri, hvor vi fremstiller stoffer til vores faste aftagere. Vi arbejder udelukkende med ordrer, vi får fra vores kunder, og det er ofte lidt mindre partier, vi arbejder med. Vi er i høj grad en specialiseret virksomhed, der får meget præcise beskrivelser fra vores kunder om, hvad de skal bruge.

Det vævede stof skal ofte være i en ganske bestemt kvalitet og opfylde helt specifikke normer. For eksempel fremstiller vi en hel del økologiske bomuldsstoffer til kunder, der fremstiller børnetøj.

Vores lille virksomhed påtager sig også indfarvningen af de stoffer, vi væver. Vi har for ikke så længe siden investeret i et nyt system, som bygger på indfarvning med Pantone farver. Også tidligere brugte vi Pantone til indfarvningen af stofferne, men med det nye system, der er computerbaseret, kan vi ramme en meget præcist defineret farve mere præcist.

Systemet indeholder en Pantone skala med et næsten uendeligt antal farver, som blandes af nogle få grundfarver. Hvis for eksempel en kunde kommer med en farveprøve, kan vi scanne farven ind og lade vores Pantone system selv regne ud, hvordan vi blander os frem til lige præcis den farve.

Tidligere måtte vi i mange tilfælde fremstille et større antal prøver og så med det blotte øje vurdere, hvilken af prøverne, der ramte kundens ønske mest præcist. Men nu sparer vi en masse arbejde og dermed også en hel del udgifter, fordi vores nye system i første hug finder den rette farve på vores Pantone skala.

Ekhard (Author)