Generelt

Smykker online

For mig er det nok som for de fleste mænd, det er altid et problem at finde på en gave til sin kone, når det er fødselsdag eller jul. Lidt lettere har jeg gjort det med hensyn til vores almindelige bryllupsdage, for så står den ganske enkelt på en buket røde roser, og det er min ægteviede vist godt tilfreds med.

Men da vi for ikke så længe siden skulle fejre vores kobberbryllup, syntes jeg nu alligevel, at hun skulle have en anderledes gave for at markere, at vi har holdt hinanden ud i snart 15 år – vi boede nemlig sammen et par år, inden vi tog os sammen til at gifte os.

Så jeg gik i gang med at finde ud af, hvilke smykker der kunne komme på tale. For jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville give hende et smykke i gave til kobberbrylluppet, men der er jo ikke meget ide i at give en halskæde, hvis det nu er den slags, hun har flest af i forvejen.

Jeg listede mig på et tidspunkt til at gennemgå hendes smykkeskrin, for som den “dumme” mand, jeg jo er, har jeg ikke noget særligt overblik over hendes beholdning af smykker. Jeg kunne konstatere, at hun åbenbart er mest til guld, for der var stort set ingen sølvsmykker i hendes skrin. Og jeg var ikke i tvivl om, at jeg var nødt til at finde noget i ædelt metal, selv om jeg nok var sluppet billigere om ved det, hvis jeg havde fundet et smykke i kobber, som vel ellers godt kan siges at være et relevant materiale i forhold til den begivenhed, gaven skulle markere.

Efter gennemsynet valgte jeg at lægge mig fast på, at hun skulle have et armbånd, for dem har hun kun et par stykker af i forvejen, og dem har jeg i hvert fald set hende bære ret tit, så det kan nok ikke være, fordi hun ikke bryder sig om armbånd.

Altså stod den på et armbånd i guld, så jeg gav mig til at kigge vinduer hos byens guldsmede, når jeg havde ærinde ind til centrum. Priserne var ganske enkelt chokerende, det var vanskeligt at finde noget til under 5.000 kr. – og det var faktisk den grænse, jeg i mit stille sind havde sat for udgiften til gaven.

Jeg fik den ide at gå på nettet og søge smykker online, og her blev jeg da en smule trøstet, for der er rigeligt med udvalg, og priserne er generelt noget mere spiselige. Jeg fik en klar fornemmelse af, at det gør en forskel, om en butik skal betale en dyr husleje på byens bedste strøg, eller der bare skal vedligeholdes en hjemmeside og pakkes og forsendes de varer, man får solgt.

Under alle omstændigheder fandt jeg masser af billige smykker, som bedre matcher min tegnebog end dem, jeg har set på inde i byen. Jeg faldt også over et armbånd, som jeg selv virkelig godt kunne lide, og denne netbutik reklamerede med, at man gerne byttede varerne, hvis de ikke faldt i god jord, så det var der, jeg valgte at handle.

Andre interessante artikler
Ekhard (Author)