Featured, Generelt

Pærer og bananer

En sammenligning mellem pærer og bananer – det er et udtryk, der ofte benyttes, når nogen sammenligner ting, der reelt ikke kan sammenlignes. Hvad er bedst – en gulerod eller en Mercedes? Det er som at sammenligne pærer og bananer, ikke? Og det er et ganske pudsigt udtryk, der ofte finder anvendelse i en tid, hvor flere og flere mennesker ved og forstår mindre og mindre.

Danskerne bliver dummere eller hvad?

Vi ved det ikke, men vi ved, at der sker ting og sager i sprogets udvikling. Når voksne i de fleste kulturer taler til småbørn, taler de på en måde der af forskere kaldes Motherese, dvs. modersk. Denne type tale karakteriseres af høj pitch, overdreven intonation og lav hastighed. Samtidig er der god evidens for at spædbørn foretrækker at lytte til denne type tale.

Fordi de er præverbale er børn hverken prækommunikative eller prælinguistiske. Allerede omkring seks måneder gamle ser børn ud til at forstå at der er forskel på ord, f.eks. kan de reagere på deres eget navn. De kan også skelne imellem forskellige fonemer (sproglyde). Fra starten af kan de skelne imellem mange fonemer, men med tiden mister de evnen til at lave de skel, der ikke spiller en rolle i deres eget sprog, og som måske kan virke forstyrrende på deres modersmål.

Spædbarnets egen verbale kommunikation starter med pludren og efterfølges af et-ordsstadiet omkring 12 måneder. Herefter kommer to-ords- eller det telegrafiske stadium. Dette stadium præges af en vis orden i rækkefølgen af ordene. Når der kun bruges to ord i hver sætning, skyldes det måske, at børn er langsomme til at lære funktionsord, og ikke har den nødvendige hukommelseskapacitet, der skal til for at konstruere komplicerede sætninger. Senere, når barnet har udvidet sit sprog og er begyndt at lære reglerne, overgeneraliserer det ofte. Irregulære verber bliver udtalt med regulære endelser, f.eks. »Jeg findede« i stedet for »Jeg fandt«

Og så skal de ekviperes

Vi kan altså ikke drage direkte sammenligninger, men det er jo tilladt at drage indirekte paralleller som her beskrevet:

Dette er et billede af en kjole fra Småfolk, der er et fabrikat børnetøj. Det billede kan ikke direkte sammenlignes med børnetøj fra en anden butik

Og så er det at at den regressive lingvistiske sammenligningsproces kommer ganske til kort, når talen falder på udsalg af børnetøj.

Småfolk er et mærke, men i gamle dage var det også en betegnelse for bønder og andre fra lavere social status.

Ekhard (Author)