Featured

Østerbro solskin

Min mor er rasende på sin rengøringsdame. Hun gør ikke arbejdet godt nok, siger hun. Jeg sidder og lytter, på at hun – min mor – surmuler og beklager sig. Det gør hun altid. Det er bare en dum vane, hun har. Sådan er hun. Det er en af grundene til, at jeg ikke besøger hende så tit, som jeg kan forstå, at jeg burde. Men sådan er det bare. Jeg gider ikke at være ham, der tager hele skraldet, fordi min mor har dårlig samvittighed over for os. Dengang hun blev skilt fra vores far, ville hun ikke have noget med os at gøre. Det handlede for hende om, at hun skulle bekræftes og derfor var hendes prioritet at starte et nyt liv med sin nye partner.

Fortrydelse

Det har hun så siden fortrudt. Det gik jo ikke godt med hendes ægteskab nr. 2. De blev skilt efter 4 års samliv.

Fire år uden at se sin mor sætter sine spor. Og mine søskende har klart meldt hende ud af deres liv. Jeg, som er ældst, har forsøgt at tage imod, når hun har forsøgt at række ud til os. Jeg har kontakt til hende. Og vi kan have det hyggeligt sammen. Det sker da, og der er mange ting, som vi gerne vil tale med hinanden om, men som vi endnu ikke tør åbne for. Måske vil det ske engang ude i fremtiden.

I dag er jeg så på besøg hos hende. Og hun laver ikke andet end at beklage sig. Her har jeg aflyst en aftale med en sød fyr for at komme og besøge hende, og så sidder hun bare der i sit store hus og beklager sig. Jeg er lidt irriteret på hende. Hun kan ikke være det bekendt.

Vinduerne mangler

Jeg spørger hende om, hvad det er, hendes rengøringsdame ikke har gjort godt nok. Jeg får et surt svar om, at jeg bare kan kigge på vinduerne.

Efter min mening ser de da fine nok ud. Der er ikke striber eller pletter på dem. Solen skinner ind i stuen. Men hvis min mor synes, at de ikke er pudset godt nok, så må det være hendes sag. Jeg siger til hende, at jeg ikke kan se, at der er noget galt med vinduerne.
Min mor rejser sig og siger, at det er ikke vinduerne, der er noget galt med, men vindueskarmene er plettede. Efter vaskevand. Rengøringsdamen har ikke husket at tørre dem af.

Vinduespudser fra Østerbro

Jeg gider ikke mere lytte til hendes beklagelser. Åbner browseren på min telefon og skriver: ”Vinduespudser 2100 Østerbro” og giver hende telefonnummeret til den første, jeg finder i søgeresultaterne. ”Kan du ikke bare bestille en vinduespudser, som kan gøre arbejdet ordentligt, så?” Jeg giver hende navnet på firmaet og telefonnummeret. Hun kigger på mig. Jeg kan ikke helt læse hendes tanker. Men jeg siger til hende, at jeg har en aftale, og skal gå nu. Gider ikke at skulle forklare hende, at min tid er for kostbar til, at jeg skal sidde og høre på, at hun beklager sig over en plet på vindueskarmen.

Ekhard (Author)