Kopiering af hæfter

Hvem sørger for kopiering, spurgte Ulrik henkastet, da vi var ved at være færdige med bestyrelsesmødet i rideklubben i sidste uge. Vi har holdt møde en gang ugentligt i de seneste fire uger, fordi vores rideklub er vært for et stort, regionalt ridestævne om fire uger.

Ulrik havde ret med sit spørgsmål, for vi kan forvente flere tusinde tilskuere til stævnet, og der skal være et program til alle tilskuere. Ellers har de ingen muligheder for at følge ordentligt med i skoleridningen, for der kommer heste og ryttere fra stort set hele Sjælland, så det er langt fra tilfældet, at alle kender alle.

Vores formand havde selv påtaget sig opgaven med at udforme programmet, og han havde kørt et print ud til hver af os, så vi på bestyrelsesmødet kunne gå det minutiøst igennem og sikre os, at der ikke var glemt noget.

Efter lidt snak frem og tilbage om nogle få formuleringer var vi alle enige om indholdet i programmet, som rent faktisk bliver på 12 sider i A5 format.

Og nu var spørgsmålet altså, hvordan vi fik programmet lavet i mindst 3000 eksemplarer, for det ville blive noget af en opgave, hvis man ikke har det rigtige maskineri til sådan noget. Måden kunne være at kopiere tre A4 ark, så der blev kopieret på begge sider af arkene. Derefter skal de så foldes, så der fremkommer de nødvendige 12 sider.

Derefter skal arkene så samles rigtigt, og de mange hæfter skal selvfølgelig have et par hæfteklammer i ryggen, for vi kan ikke være bekendt at uddele dem som løsblade.

Men at gøre det i 3000 eksemplarer, ville tage virkeligt mange timer, og risikoen for at lave fejl i de enkelte siders rækkefølge er faktisk meget stor, påpegede jeg. De andre så lidt betænkelige ud, da jeg påstod, at man skulle bruge mindst tre minutter pr. program, hvis man skal være sikker på, at det hele er fejlfrit.

For det ville med andre ord sige, at der skulle investeres i omegnen af 150 mandetimer i de programmer.

Vi blev hurtigt enige om, at det rent faktisk var en umulig opgave for os, idet ingen af os kender nogen med det rigtige maskineri til den slags opgaver. Derfor aftalt vi, at jeg skulle tage kontakt til et trykkeri for at få en pris på at få lavet programmerne professionelt.

Den opgave tog jeg hul på næste dag. I forbindelse med mit arbejde var jeg sidste år i en noget lignende situation, og da havde vi fået udført et stykke perfekt arbejde på et mindre og billigt trykkeri i København, og som jeg huskede det, virkede prisen faktisk ret fornuftig.

Jeg kontaktede derfor det pågældende trykkeri og fortalte indehaveren om den opgave, jeg nu stod med. Han spurgte til ønsker om farver og så videre. Jeg havde slet ikke tænkt på farver, men kom så på den ide, at jeg gerne ville have to priser: en på tryk i sort/hvid og en anden med firfarvet tryk.

Trykkeren ringede tilbage næste dag, og priserne var så fornuftige, at jeg straks sagde ja tak til firfarvet tryk.