Featured

JMS Granit på Sjælland

Det har været en stor lettelse i det daglige, efter at vi har udskiftet vores gamle oliefyr med et nyt træpillefyr, der er udstyret med en ganske stor beholder, så man kun behøver at fylde nye træpiller på med fire-fem dages mellemrum i den kolde tid og langt sjældnere i for- og eftersæsonen.

Når vi valgte den nye type fyr, skyldes det, at jordtanken til vores gamle oliefyr ikke kunne holde tæt længere, så det var nødvendigt at udskifte tanken, hvilken på grund af de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå olieudslip er en ganske kostbar affære. Samtidig var det gamle oliefyr efterhånden temmelig nedslidt, så det også burde udskiftes.

Jeg regnede længe på tingene og fandt frem til, at vi kunne spare en del ved at fyre med træpiller i stedet for olie, så investeringen i det nye fyr ret hurtigt vil være tjent hjem.

Det var også en lille smule en medvirkende årsag, at den grovvarebutik, hvor jeg normalt har købt brænde til brændeovnen inde i stuen, var begyndt at forhandle træpiller til en ganske gunstig pris, så alt i alt er jeg sikker på, at det er en fornuftig investering, vi har gjort.

Men noget ekstra arbejde har det også ført med sig, for lovgivningen kræver, at den gamle olietank bliver gravet op, og det har jeg valgt at gøre selv. Det har været et ret omfattende arbejde, fordi tanken lå under de fliser, jeg for bare få år siden lagde ved gavlen af huset for at have et ordentligt underlag til trillebør og andre haveredskaber, vi har stående der.

Så der gik nogle weekender med at få fjernet olietanken, og da den endelig ved hjælp af et par naboer og et hejseapparat var kommet op af jorden, stod jeg tilbage med et stort hul, som selvfølgelig skulle fyldes op.

En af mine naboer nævnte, at det helt sikkert ville være det billigste bare at fylde grus i hullet, for jeg skulle jo alligevel have grus øverst, hvis mine fliser skulle lægges på plads igen. Så jeg bestilte tre rummeter grus hos en vognmand, som heldigvis har en lastbil med påmonteret transportbånd, der ude fra gaden kunne række helt ind til hullet. Jeg havde ellers frygtet, at jeg skulle køre den store bunke grus ind til hullet i min trillebør, men det blev heldigvis ikke nødvendigt.

Men den smarte anretning kom nu alligevel til at koste mig en ekstra udgift, for min kone fik straks en god ide, da hun fik øje på lastbilens transportbånd. Så hun kom ud af huset og spurgte vognmanden, om han også kunne levere noget muld på samme måde, hvilket han svarede bekræftende på.

Sagen er nemlig, at min kone længe har puslet med planer om at anlægge et par højbede i forhaven, og nu fik hun så altså den ide, at vi kunne bygge højbedene op i belægningssten og så bare få vognmanden til at fylde dem med muld. Det var nu godt tænkt, og så slipper jeg igen for et stort slæb med trillebøren.

Ekhard (Author)