Generelt

Fodboldgolf er sjovt for både børn og voksne

At få sine børn med udenfor kan ofte være noget af en udfordring, men det er typisk en del lettere, hvis man har en leg at lege, eller et andet mål med at være udenfor.

En af de ting man kunne lave udenfor med sine børn, er at tage et spil fodboldgolf, der er sjovt for både børn såvel som voksne.

Fodboldgolf er, som navnet stærkt antyder, golf med en fodbold.

Når man tager et spil fodboldgolf har man ingen køller, men benytter i stedet sine ben som ”køller”. Dertil bruger man selvfølgelig heller ikke golfbolde, men en fodbold, som man skal ramme ned i hul.

Hullet er, ligesom i traditionel golf, typisk placeret bag en masse forhindringer, som man skal sparke bolden forbi på en måde. Det kræver derfor god sparketeknik for at vinde i spillet, da hullerne kan være placeret på små bakker, eller på anden vis skal skrues rundt om forhindringer og ned i hullet.

Hvad er fordelene ved fodboldgolf fremfor traditionel golf?

En af de største fordele ved at tage et spil fodboldgolf er, at det er nemmere at gå i gang med end traditionel golf. Alle mennesker har prøvet at sparke til en fodbold engang i deres liv, men det er de færreste som har haft en golfkølle i hænderne.

Derfor er det nemt at hive sine børn med til, og de vil også finde det sjovt, da de sagtens kan være med rundt på banen.

Desuden er fodboldgolf en meget prisvenlig aktivitet, set i forhold til mange andre udendørs aktiviteter, herunder særligt golf.

Fodboldgolf er altså en god mellemvej, hvis du vil have en sjov udendørsaktivitet med din familie, men samtidig ikke føler for at punge et stort beløb ud for nogle timers underholdning i sommerferien.

 

Lotte (Author)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *