Ladcykel med elmotor
Generelt

Ferie med elektrisk cykel

Transporter Hybrid el-cyklen med lad er perfekt til dig, der gerne vil have flere oplevelser i naturen med dine børn. Der kan være mange grunde til, at man ikke tager på en lang cykeltur eller endda på cykelferie med sine børn. Det kan være, at børnene er for små til selv at cykle, at de ikke kan holde til at cykle længere strækninger af gangen, eller en helt tredje grund der gør, at man går glip af frisk luft og hyggelige stunder i den danske natur.

Med Transporter Hybrid elladcyklen er disse barrierer fortid. Du kan nemlig sætte dine børn trygt og sikkert spændt fast i ladkassen, mens du som forælder kan stå for benarbejdet. Men bare rolig – du får nemlig hjælp af en 200 Watt elektrisk hjælpemotor, der hjælper dig godt på vej, så du får en slags konstant medvind på hele cykelturen. Med en Transporter Hybrid el-cykel får du også muligheden for ene og alene, at sætte hastighedsniveauet som det passer dig. Det indbyggede batteri holder til en køretur på 30 km, før det skal lades op, så der er rigeligt med batteri til en hyggelig tur i det fri.

Ved en decideret cykelferie bliver det sandsynligvis nødvendigt at tilrettelægge ens overnatninger, så man har mulighed for at lade batteriet op undervejs, men ellers kan cyklen også sagtens bruges uden motorens hjælp. Cyklens byggekvalitet er også helt i top. Stellet er ekstra forstærket flere steder, og hjulene er både solide og er forsynet med brede fælge.  De 6 gear er produceret af Shimano, og den elektriske motor bliver ikke slidt på samme måde som andre motorer, da den er børsteløs. Selve ladkassen er 64 cm bred og meget rummelig, og igen er kvaliteten rigtig god.

I ladkassen er der i alt fire y-seler fordelt på to bænke, så dine børn kan sidde sikkert fastspændt under cykelturen. Desuden er der sørget for, at afstanden fra ladkassens overkant til forhjulene er stor nok til, at små og nysgerrige barnefingre forbliver i sikkerhed. Hvis det danske vejr en dag svigter og der kommer regn, så er det heldigt, at der medfølger en smart kaleche med fire ruder, så børnene kan sidde i tørvejr og kigge på omgivelserne. Køreegenskaberne er også helt i top, og du kan følge med i både din hastighed, batteriets opladningsstatus og din distance på det smarte LED display, der er indbygget i styret.

Ekhard (Author)