Generelt

Elektroniske bøger hitter

Bøger har altid været min lidenskab, og gennem tiden har jeg brugt mange penge på bøger, som nu fylder halvdelen af vægpladsen i min stue. Jeg har det sådan, at når jeg beslutter mig for, hvilken bog jeg vil læse, er jeg nødt til at eje den, derfor er jeg ikke den store bruger af byens  bibliotek.

Men jeg har opdaget fornøjelsen ved at købe lydbøger og sætte en god lydbog, gerne en krimi, på anlægget i bilen, når jeg befinder mig på landevejen.  At høre en god lydbog,  mens man kører,  gør turen mindre kedelig, og man synes ikke, man har spildt tiden.

Nogle påstår, at de personer, som hører lydbøger undervejs til arbejde, kører mere sikkert end de personer, som bare koncentrerer sig om trafikken eller sludrer med en passager.  Når jeg hører en lydbog, oplever jeg, at jeg ikke irriteres over lange køer eller andre forsinkelser, jeg betragter en lydbog som et afstressende middel, og jeg kan af og til være helt ærgerlig, når jeg når frem til mit bestemmelsessted.  På den anden side glæder jeg mig så til, at jeg har udført mit arbejde hos kunden, så jeg kan komme videre med min lydbog.

Om aftenen, mens jeg laver mad, hører jeg også lydbøger, og hvis det stod til mig, skulle fortællingen fortsætte under middagen, men man skal jo også snakke med familien en gang imellem.

En lydbog er også god at falde i søvn til, jeg kan nærmest ikke falde i søvn uden en historie.

Ekhard (Author)