Generelt

Arbejdsro boostede min forretning

Siden jeg for efterhånden 8 år siden kastede mig ud i livet som selvstændig, har jeg nydt den relative frihed, der fulgte med. Nu er det selvfølgelig også relativt specielt – det jeg beskæftiger mig med. Jeg er jo ingeniør, og jeg har fundet en niche, hvor jeg analyserer, vurderer og rapporterer på tekniske problemstillinger for virksomheder i hele Skandinavien.

Min arbejdsdag starter typisk omkring 8:30, og kort efter det tidspunkt begynder telefonen at ringe. Nuvel – det er ikke SÅ mange opkald på en dag, men ofte en 3-5 af slagsen.

Telefonen forstyrrer

Mit problem er tosidet, for dels er jeg jo afhængig af, at folk ringer til mig med opgaver, og dels forstyrrer disse opkald helt enormt, når jeg sidder fordybet i en ekstremt krævende opgave. Jeg skal ikke blot rive mig selv ud af opgaven – jeg skal også give den kaldende min fulde opmærksomhed. De kan jo ikke gøre for, de forstyrrer, vel?

Løsningen er telefonpasning

Det var egentlig en bekendt, der sendte mig på sporet af en løsning. Han havde selv måneder forinden indgået et samarbejde med et firma, der hedder Blumensaadt ( http://www.blumensaadt.org/ ) om netop telefonpasning, sekretærservice og den slags.

De bor jo ganske tæt på mig, så jeg ringede og lavede en aftale med dem. Vi havde et godt, kort og effektivt møde, der endte med en prøveperiode, som jeg godt kan afsløre hurtigt blev til en permanent aftale om telefonpasning.

Nu tager de min forretningstelefon fra klokken 8 til 12 og igen fra 14 til 16. I den mellemliggende tid tager jeg den selv, ordner de modtagne telefonbeskeder og den slags. Og det har medført nogle ret dramatiske ændringer:

  • Jeg fik mere ro til at gennemføre opgaverne – hvilket betyder, at jeg bliver hurtigere færdig med dem.
  • Det betyder igen, at jeg nu kan påtage mig flere opgaver på en måned – som jo betyder flere penge til mig.
  • Min kundeservice er markant bedre, for jeg er 100% mentalt til stede, når jeg taler i telefon med kunder

Sådan er det bare. Muligvis en af de bedste beslutninger, jeg har taget for mit lille firma!

 

Ekhard (Author)