Featured, Generelt

Aktiv solvarme

Solvarme giver dig en gylden mulighed for at udnytte solens energi – og samtidig spare mange penge på din varmeregning. Det er især fordelagtigt for dig, der står og skal til at udskifte dit gamle oliefyr. Normalvis skelner man mellem aktiv og passiv solvarme – og i denne artikel skal det handle lidt om aktiv solvarme.

Når man snakker om aktiv solvarme, så taler man typisk om solvarmeanlæg, hvor der er tilknyttet en cirkulationspumpe. Denne pumpe flytter solvarmen ind i husstanden ved hjælp af elektricitet.  Tidligere var det især i forbindelse med opvarmning af brugsvand, at man få eksempler på aktiv solvarme – men nu anvendes denne form for solvarmeanlæg også i forbindelse med opvarmning.

Et solvarmeanlæg er naturligvis mest effektivt om sommeren, hvor solen afgiver mest varme. Det er endvidere i sommer halvåret, at et solvarmeanlæg kan levere varmt vand til hele husstanden. I vinter halvåret producerer solvarmeanlægget ikke nok varmt brugsvand, hvorfor det er ideelt at supplere solvarme med eksempelvis et pille- eller stokerfyr.

Et solvarmeanlæg er en relativt billig løsning i forhold til andre miljøvenlige energiformer – og det er en afprøvet teknologi, der er meget driftstikker.

Etablering af et solvarmeanlæg

Det kan sagtens lade sig gøre, at etablere et solvarmeanlæg i en eksisterende bebyggelse, om end der er nogle ting, som du skal være opmærksom på. Det er især vigtigt, at du er opmærksom på tagets hældning og orientering – da solfangerne skal være korrekt placeret, førend du får det optimale ud af at solvarmeanlæg. Det mest optimale er naturligvis, at solfangerne er placeret mod syd.

Ligeledes er det vigtigt, at du sikrer dig, at der ikke er på sigt er træer der skygger for solfangerne. Et solvarmeanlæg har en meget lang levetid, så det er vigtigt, at der ikke vokser træer op foran anlægget – enten på din egen eller naboens grund.

 

Andre interessante artikler
Kasper Lorenzen (Author)