Generelt

Aflad med køb af legetøj

Vi var noget flove, min mand og jeg, da vi i sidste uge var på besøg hos vores datter og svigersøn. For første gang havde vi vores nye hundehvalp med, for den havde nu været renlig i et par uger, så vi mente, vi kunne stole på den. Det kunne vi også med hensyn til renlighed, for der blev ikke afleveret nogen søer eller andet indendørs under besøget.

Men hundehvalpens legesyge i en alder af snart fire måneder havde vi ikke helt taget højde for. Vores datter og svigersøn har små børn, og i den slags hjem flyder det jo med alskens legetøj på gulvene, og det kunne hvalpen slet ikke stå for. I et ubevogtet øjeblik havde den kastet sig over noget trælegetøj og bidt godt og grundigt i det.

Dens raid gik også ud over den yngstes babylegetøj, og nogle små bamser blev ganske enkelt splittet i atomer. Da vi opdagede det, fik vi hurtigt fjernet hvalpen fra det trælegetøj, den var godt i gang med, og vi begyndte at rydde op og fjerne alt babylegetøj fra gulvet.

Men ak, mens vi gjorde det, havde hunden fundet noget udklædningstøj til børn i et af værelserne og var på nippet til at splitte det ad, men vi nåede heldigvis at afbryde den, inden der skete for stor skade.

Næste dag gik jeg på nettet for at købe legetøj online til erstatning for både det trælegetøj og det babylegetøj, som vores hund havde ødelagt. Så vores børnebørn scorede helt nyt legetøj.

Ekhard (Author)